Friday, 13 May 2011

Overspringshandlinger!

Hej

Jeg har gjort mig en ny opdagelse. Englændere adskiller sig ikke altid meget fra Italienere. Og det er ikke ment som et kompliment. Det er ikke fordi Englænderne har forstået glæden ved oliven olie, god vin, oliven, is, god pizza eller konceptet 'less is more'. Det er heller ikke fordi Englænderne kan prale af pittoreske landsbyer i brændte farver omkranset af vindruemarker, eller et væld af små dyt-biler og lækre Vespa'er. Nej, billedet i England er minsandten noget anderledes. De bruger margarine (når de er sunde altså) til al madlavning, øl i store mængder og jo strærkere des bedre er den alkoholiske drik de helst indtager - og de drikker jo altså ikke for nydelsens skyld, nej de er målrettede i deres druk. De går direkte efter guldet: sanseløs beruselse, helst til et stadie hvor de ikke længere kan gå eller kommunikere vellykket med andre mennesker! Og ja ok, de kan godt lide pizza, men det skal helst være frysepizza, og jo klammere jo bedre! Og ja ok, der er da også meget smukt rundt omkring i The Peak District og sikkert også i Lake District, men lugten af får, eller i hvertfald tilstedeværelsen af får er alligevel det der dominerer.
Så hvorfor drager jeg en parallel? Jo, det er minsandten ulideligheden af den mandlige race. Af deres overbevisning om, at hvis jeg nu bare råber noget perverst efter en pige på gaden, så tager hun det vel som et kompliment, smider sig på gaden, og spreder glædeligt benene. Og hvis ikke det er tilfældet, jamen så er det da en direkte legitimering til at råbe fornærmelser efter hende. Er det ikke?
Nej, det er det ikke, kan jeg fortælle tvivlere.

Når denne blanding af brokhoved og feminist kommer op i mig, er reaktionen herovre typisk: jamen, can you blame those poor sods of guys? Kan jeg bebrejde dem - ja da. Men tanken bag den kommentar er, at (som jeg tidligere har skrevet om) pigerne herovre jo går relativt udfordrende klædt, og måske endda tenderer til at opfatte sjofelheder som smigrer. Og hvem ved, om konsekvensen så ikke bliver som den unge tumpe af en fyr håbede. Måske. Men ikke altid, og uanset hvad berettiger det ikke tumpen at råbe på gaden som en anden idiot og neandertaler. Nej.

Det her, og nok også lidt flere faktorer (mon ikke, trods alt) har medført en feministisk bevægelse herovre. Og den er meget omdiskuteret skulle jeg lige hilse og sige. Den hedder Slutwalks, og er sparket i gang af at en politibetjent i Canada sagde at kvinder skulle overveje at klæde sig mindre udfordrende, hvis de ikke ville overgribes seksuelt. Med andre ord er kvinder der går udfordrende klædt slv skyld i det, hvis de bliver voldtaget. Oplivende og munter debat har vi jo her i England. Men i hvertfald har en masse Engelske piger valgt at demonstrere mod dette, og bringe kvinders rettigheder på dagsordenen, ved at tage det mest udfordrende tøj på de kan komme i tanke om, og marchere ned ad diverse gader og stræder med bannere med forskellige slogans hvori ordet 'slut' indgår. Se The 'Anti-slut' movement comes to London

Picture taken for The London Evening Standard.
Interessant.
Omend jeg fuldt ud støtter ideen i dette projekt, synes jeg det er interessant at disse (17 aarige) piger vælger dette som strategi. Man kan jo overveje om det er hensigtsmæssigt at bruge alle tiders mest nedgørende ord og stereotyp til at gennemføre kvindelig empowerment. Jeg er i tvivl.
Ikke desto mindre har de brug for debatten herovre - i landet hvor kvinder helst skal gaa i nederdel og høje haele - og bruge foundation - for at vise at de har magt. Det er sgu da langt ude. De kunne godt bruge lidt god gammeldags Rødstrømpe aktion herovre og smide noget sminke og nogle BH'er, i stedet for at understrege de allerede eksisterende fordomme. Men anyway, jeg synes faktisk det er et interessant projekt, og jeg vil følge dets udvikling.

Hmm - endnu engang har jeg ladet mig rive med. Egentligt ville jeg fortaelle om min egen historie med dumme drenge, men den tror jeg at jeg springer over i denne omgang.

Ellers er det hele ok. Jeg sidder endnu engang paa biblioteket en sen nattetime, for at naa min deadline. Denne gang skal jeg skrive om moralsk pligt til objektivitet iblandt journalister. Og jeg tror altsaa ikke paa at man kan vaere objektiv, saa det er lidt svaert at faa en flydende diskussion i gang. Ikke desto mindre skal jeg nok naa det til paa mandag.

Der ud over, tja, saa ser det ud til at jeg skal flytte til KBH til efteraaret. Jeg har nemlig faaet mig droemmepraktikpladsen. Hos DanWatch - en skridt paa vejen mod at redde verden!

Naa, endnu en legitim overspringshandling maa nu afsluttes, og jeg skal vende snuden tilbage til diskussionen af objektivtet i stedet for feminisme.

Godnat, og sov godt!