Let it snow, let it snow, let it snow!

Oh the weather outside is frightful

But the fire is so delightful

And since we've no place to go

Let it snow, let it snow, let it snow

I er nu ikke længere det eneste land, der er ramt at sneens rusken med alt hvad det indebærer af hygge og varme, såvel som våde strømper og røde næser. Sneen har gjort sit indtog, og dét med eftertryg. Hele Sheffield er lagt øde hen i et vinter idyllisk landskab, hvor alle lyde dæmpes af snedyngerne, alle lys fra vinduerne skinner "varmt" ud på sneen, og gaderne og parkerne er fyldt med snottede unger der stråler af glæde mens de drøner ned af bakkerne på deres kælke... eller nåå nej! Dette billede var faktisk ret realistisk i lørdags. Jeg blev overrasket over hvordan alting her gik i stå (og stadigvæk er gået i stå). Fædre drønede ned af bakkerne med deres unger med røde snotnæser ivrigt løbende op af bakkerne for bare én tur mere. Det var fremragende. Men hvad der var en ny oplevelse for mig, var at se alle de studerende, som aldrig rigtigt har oplevet sne før.

Det begyndte at sne fredag nat ved 1-tiden, vi sad lunt og godt i en bar og drak nogle øller, som det hører sig til en fredag aften! Verden udenfor var mere eller mindre slumret hen; de der skulle i byen var stavret afsted, og resten var gået i seng (nogle få sad i baren som os). Pludselig faldte de første, og længe ventede, snefnug, og et tæppe var hurtigt lagt udenfor. Men ikke så snart som faldt de første fnug, var gaden FYLDT med liv - jeg ved ikke hvor alle de mennesker kom fra, men gaden blev ændret fra natte-ro til et virvar af snefnug, snebolde, kameraer, glidebaner og igen... dryppende næser. De "nytilkomne til sneens verden" rendte rundt i en vild sneboldkamp i korte bukser, t-shirts, strømpesokker og ikke meget andet. Det var absolut fremragende, deres øjne strålede - og jeg tror at ca. en million billeder blev taget og sendt rundt omkring i verden. Overraskende nok, så kendte mange af dem alle de beskidte tricks i en sneboldkamp! ... jeg vandt, selvfølgelig, vores! :) Men jeg var også den eneste der havde eskimo-jakke, vanter, hue, støvler osv. på... man skulle fandme tro at selv englænderne ikke havde set sne før.. enten dét, eller også er de utroligt tro imod deres mode. Fordi ikke under nogle omstændighederne tog pigerne så meget som strømpebukser, jakke eller en trøje der dækkede maven og armene på, nej, man kan jo ikke bukke under for kulde....vel!

Det stod i stor kontrast til min onkels yndlings ordsprog "Der findes ikke dårligt vejr, der findes dårlig beklædning" - et ordsprog jeg tror er meget kendetegnene ved danskere!

Det idylliske billede er, lidt, ændret i dag. Sneen har ændret sig til sort slud på vejene, og den umiddelbare entusiasme har lagt sig. Ikke destro mindre er det stadigvæk pænt, og god dansker som jeg er, har jeg heldgvis nok tøj på - så mit smil sidder stadigvæk (for det meste) klistret til ansigtet. Da jeg kom hjem i dag, så der sådan her ud, når jeg kiggede ud af mit vindue!

Tja, og entusiasmen var såmænd også stadig at finde.. jeg kom hjem til et hus, hvor alt lys brændte og døren ikke var ordentligt låst... drengene havde haft for travlt med at komme ud i sneen til at slukke, lukke og låse efter sig.. længe leve barnlig glæde :)

Af andre barnlige ting vi heldigvis har fundet på i det lille hus på bakken, var at skære græskar ud omkring Halloween. Jeg var nok den mest entusiastiske, eftersom det var min første Halloween.. og mit græskar blev godt :) Desværre kom James til at lege boksepude med sit græskar i en brandert, så det var kun Ben, Matthew og jeg der fik lavet et færdigt resultat til at pynte vores hus til vores halloween fest. gæt hvilket et der er mit... jeg har ikke manipuleret..



Til de af jer, der måske ikke synes det ser helt sikkert ud, det Matthew har gang i.. så var det det heller ikke... der var gang i knive, skeer, skype-samtale, opskrift, julegaver, fjernsyn og musik på én gang... var det noget med at drenge ikke kan multi taske??

Som sagt, jeg glædede mig til min første halloween.. mest fordi at alle så skulle klæde sig ud, og pigerne ikke behøvede forsøge at være sexede..det viste sig, at jeg var den eneste der havde den indstilling! Jeg var meget overbevist om at jeg var suuuper godt klædt ud som Chuck Norris, og jeg levede mig fuldt ind i rollen hele aftenen.. dette billede ændrede lidt mit syn på sagerne, umiddelbart ligner jeg mere en svanset politimand fra 80'erne, end master og disaster Chuck Norris (jeg kan forresten okring 200 Chuck Norris jokes nu, hvis nogen skulle få brug for det!) Jeg synes mine bofæller er yndige - og foreslog også Matthew at han skulle klædes ud som cancan-danser, jeg syntes ligesom det passede sig hvis vi var Chuck Norris og hans ho's... men nej..

En anden event, som er med til at holde julen lidt for døren i England, er bonfire night, eller Guy Fawkes night (ham der sprængte det engelske parlament i stykker i 1900-hvidkål). En hundekold aften, hvor man får lov at betale i dyre domme for at komme ind på en plads og betale flere penge for at prøve forlystelser, spise mad, drikke, se et bål og lidt fyrværkeri.... godt jeg elsker alle de ting, ellers havde jeg nok følt mig lidt snydt.. :)

 
I morgen kommer mor og far, forhåbentligt! Jeg krydser alt hvad krydses kan, for at ders fly flyver og toget går! Så er dette det første sted vi skal hen. The Sheffield Tap, stedet med 220 flaskeøl og 20 fadøl - det er lige noget for os :)Jeg har glædet mig i en hel måned til at vise far det sted!

Og forresten, de har fanget noget rigtigt, de englændere! Julen starter først omkring d. 1. december herovre (at de så ikke har forstået at Jesus ikke er født d. 25. men d. 24... ja, det hæmmer ærligt talt lidt min respekt for det..!) Ingen julesange, julekataloger, juleglimmer eller pynt før december. Lysene i gaderne blev tændt i søndags (1. advent), og der åbnede alle julemarkederne også. Så jeg er ikke træt af jul, og jeg GLÆÆÆDER mig til at komme hjem!
Stort knus til jer alle!

Muhammed, Aarhus og andet guf!

Så er endnu en uge - ja, og lidt til - gået i stålets by Sheffield, og jeg er blevet yderligere introduceret til Englands glæder og sorger. Så oplevelsesrig har ugen været, at jeg knap ved, hvor jeg skal starte (Og nej, jeg er ikke et eksotisk sted). Ugen har blandt andet budt på flere byture à l'anglaise, et BRAG af en koncert og en ordentlig omgang god gedigen hjemve, og diverse diskussioner om Muhammed-tegningerne!

Så for pokker!

Århus = Aarhus, eller... Hvordan ved vi så, hvor Niarn synger om når han synger "dobblet a..."? Jeg må ærligt indrømme at jeg troede det var en røver da jeg hørte om det - kiggede lige en ekstra gang i kalenderen for at se om vinterhiet var ovre og 1. april havde sneget sig ind på mig! Hvad er det nu for en omgang spild af tid og penge?? Vi (med 'vi' mener jeg selvfølgelig politikerne i Århus byråd) har da garenteret bedre ting at bruge både tid og penge på, end at skifte brevpapiret ud og lave nye landkort! Håbløst - og til hvilken verdens nytte! Ja, jeg forstår det ikke! Det er ligesom StaVtrup... det funger bare ikke det der med at skifte navn!

På trods af overnstående opløftende begivenhed, var min uge lidt trist og grå. Dette skyldes at jeg blev ramt at den udbredte (ja, man kan næsten kalde det en pandemi!), og meget alvorlige sygdom: hjemve! Jeg ville egentligt bare hjem - hurtigst muligt! Dette resulterede i et næsten køb af billetter i november! (Som ikke blev til noget). Det var så alt opslugende, at jeg knap kunne drikke et glas vin, og endnu værre, ikke havde lyst til slik en hel aften! Puh, det var en hård omgang.
Heldigvis kendte mine venner (ja, for jeg har faktisk venner herovre) kuren. En tur i biffen og se 'Despicable Me'. Jeg græd af grin, og trillede rundt i sædet. Det eneste der kan sidestilles med denne film var da jeg første gang så 'Charles Tante' og fik en splint i måsen, fordi jeg trillede rundt på gulvet af grin! SE DEN!

Der ud over, så er JULEFERIEN ER BESTILT! (Det positive resultat af min hjemve!)
Jeg og sheiken, som min farmor og nu også min far, har besluttet sig for konsekvent at kalde Matthew kommer hjem til jul d. 18. december.
Tja, måske er det mig der har misforstået noget (det sker jo, sjældent, men nogle gange). Men jeg troede sheiker lignede arabere, gik i kjoler, brugte turban og generelt havde sort hår... alt sammen karakteristikker der jo passer perfekt på Matthew! :)
Nå, men jeg GLÆDER mig til at se jer og være hjemme lidt.
Se hvem skulle nu have troet, at pigen der ikke kan få nok udland og tænker "CHRIST" når folk fyrer talesproget "ude godt, men hjemme bedst" af, rent faktisk skulle gå hen og give dem lidt ret!
Men ja, jeg savner jer!

Der ud over er jeg endnu engang blev introduceret til det engelske byliv - denne gang på "normale byturs aftner".
Denne gang røg jeg med på en god solid engelsk pub. I ved, slagsen man ikke kan gennemskue udefra fordi vinduerne er helt tilduggede, og hvor der er et poolbord, cheesy musik og et par gamle drankere der hænger i baren og mumler. Det er jo næsten som en dansk bodega! Bortset fra, at i England er det alle der går på pub, dvs. ud over det sædvanlige slæng af fulde studerende og gamle sutter, så var mødre, fædre, bedsteforældre og babyer også at finde på pub fredag aften! Det var super hyggeligt. Og jeg fandt, til min store overraskelse, ud af at det ikke går ud på at drikke sig hammerlam og gå i byen når man er på pub - det går mest bare ud på at drikke øl, spise flæskesvær og hygge sig! (Selvom mange selvfølgelig bruger det som springbræt til en bytur!).. og hvem kunne vide, at flæskesvær smagte så godt!

Lørdag, den famøse aften, hvor jeg skulle med journalistik på Poptarts. Mine nerver var i laser og jeg var ikke helt tryg ved at bevæge mig ind på et sted som hedder pop (som i en helt masse Westlife og andet engelsk POP! Det er de vilde med herovre) og tarts (enten som i tærter, næppe! Eller billige piger). Så alt i alt, et sted der reklamerer for pop musik med billige piger! Skal man så opføre sig billigt for at komme ind??... var en af mine tanker - det behøvede man ikke! (Eller, jeg kom ind... læs ud af det hvad I vil!)
Men aftenen var et brag - vi mødte mennesker, fik danset, drukket en masse og så blev vi åbentbart flashet af en tilfældig engelsk gut. Jeg så ikke så meget (der var vidst ikke så meget at kigge på..) men Alex er chokeret for livet - og hun er endda englænder!

Gruppen af venner vi var, inden vi tog videre til Poptarts. Der er irske Darragh, Mexicanske Lorenzo, Græske Chris, Dimitris og Maurice. Der ud over er der engelske (Essex) Alex og de tre fyre der kunne dansk.
 Inden Poptarts - tre engelske piger. De er typiske i længden på deres nederdele (bemærk, at man kan se baller på en af dem!), men ikke i mængden af make-up (de bærer for lidt) eller højden på deres hæle (de er gerne 10+ cm.) Og så undrer de sig over, at vi er nogle der glor!
 Alex - min Essex-veninde!
 Leo - gennemført Sheffield-dreng. Støtter Sheffield United (Fodboldklub), jeg spurgte i dag hvorfor. Svaret lød "fordi det gør hele min familie, det er ligesom vores religion". Der ud over er han gennemført Westlife fan - så gennemført at han kan alle deres sange (og hvilken rækkefølge de er i p åCD'erne) og har været til 9 af deres koncerter, og nu skal til den 10. Den anden er Dimitris fra Grækenland.

Aftenens optur var dog mødet med tre engelske fyre.. som kunne dansk! Meget uventet, særligt i et land, hvor kun meget få taler andet end engelsk! To af dem havde læst på CBS og en havde haft en dansk kæreste. Det var virkelig underligt, og jeg vidste næsten ikke hvad jeg skulle sige. Men det er vel unødigt at sige, at vi straks blev venner! (Og de kunne godt lide Danmark!)

THE CAT EMPIRE! WUUUUUUUUU...............
Mandag tog Matthew og jeg til Leeds (hvilket bød på flere spidsfindigheder i form af stoppede tog, ustoppende busser og andet guf) for at se The Cat Empire. Et australsk cirkusband. Det var FANTASTISK! De var hamrende dygtige musikere og entertainere! Og jeg stod med åben mund og svingende hofter under hele koncerten!! WAAAAAUW.
Jeg har forsøgt at uploade film fra vores oplevelse - men det viser sig at være en udfordring!! Så i stedet får I linket til deres mySpace, hvis I har lyst:

http://www.myspace.com/thecatempire/music/songs/hello-26767630
 The Cat Empire!
 
 
 Jeg ville ønske I kunne have været der - eller i det mindste have set nogle af mine videoer. "Hvis jeg nogensinde skulle være groupie, så skulle det være for dem..." Min kommentar, men Matthew og jeg var rørende enige!

Jeg er stadig speechless! Og så kom de sørme ud og dansede med os på nabobaren bagefter koncerten. Vi fik et shot sammen med en af dem! STORT!

Der ud over har jeg hele ugen fået rig mulighed for at diskutere Muhammed-tegninger, og forsøge at forklare dansk mentalitet mht. humor og satire. Det har været en udfordring, og det er en noget ophedet debat! Dette på trods af, at jeg stadig er i tvivl om, hvad jeg synes om hele Muhammed-sagen.
Jeg læser pt. Tavshedens Tyranni af Flemming Rose, kulturredaktøren på JP da tegningerne blev trygt. Den er meget meget spændende!

Der ud over faldt jeg over et ord, som må betegnes som intet mindre end ugens ord: Obfuscate.. det betyder at komplicere... hvorfor skal forskere bruge de komplicerede ord, i stedet for bare at bruge ord alle mennesker forstår! Nogle steder minder Danmark og England jo så alligevel om hinanden!

Uh, der er meget der endnu ikke er fortalt.. men jeg har på fornemmelsen at jeres øjne snart må være firkantede, så jeg vil stoppe for nu!

Jeg håber I alle har det godt!!
Her kommer et par ekstra billeder af hvor jeg er.
Matthew, Ben og James før de tog til fest på arkitektur. De gør meget i "fancy-dressing-parties" herovre. Denne aften var temaet at man skulle være noget med 'D'. Matthew var Dell-man, Ben var en Daisy (marguerit) og James var Delboy (en eller anden figur i en engelsk satire serie...who knows!)
 Sådan ser der ud i Sheffield lige nu. Dette er en park jeg går forbi hver dag på vej til og fra uni! Jeg havde dagen inden spurgt "bliver træerne i England også røde og gule"...det undrede mig at jeg ikke havde set nogen. Ja altså, der findes jo ingen dumme spørgsmål... men alligevel...
 St. George's Church. Den er renoveret inden i, og bliver brugt til forelæsninger og foredrag. Et virkeligt lækkert lys lokale - men ret special at sidde i en kirke og have forelæsning!
 Department of Journalism Studies.
 The Information Commons. Lidt ligesom statsbibiloteket. Et af uni-bibliotekerne her, som er sat i stand i 2005, med masser af lys og lækre læsepladser og computere, en lækker cafe med god sund mad osv. Det er VIRKELIGT lækkert (og så bruger de dansk design inden i.. jep jep!)
 Også Information Commons - jeg sidder normalt ved den øverste række vinduer! Der er en skøn udsigt over the Peak District!!
 IC
 Indgangen til vores Student Union - færdig i standsat i år. Landets bedste student union. Der er ALT. Mad steder, supermarked, frivllig-bod, internationalt kontor, give-it-a-go (events så man kan prøve noget nyt hver uge), kaffebar, cupcakes bar, to diskoteker, nogle barer, et jobcenter osv. osv. osv. her er virkelig alt.

Livet i billeder!

 Vi var på besøg i Burnley, hvor Matthew er fra. De tog os straks med på  køretur rundt i omegnen. Det er jo rent Postmand Per-land, med stendiger, bække, stenhuse og traktorer. Jeg sendte Emil en milliard tanker!

Det obligatoriske billede af de skønne røde telefonbokse. Det er åbenbart en uddøende race, fordi dumme unge mennesker smadrer dem når de har fået en øl eller to for meget. Vi fandt en i Postmand Per-land. Den duede ikke..

Lidt mere idyl! Lone, dette er med en særlig tanke til dig. Du ville elske Lancashire (egnen vi kørte rundt i), der er propfyldt med ænder, køer og får! Jeg opførte mig pænt og tillod ikke mine barnlige instinkter at løbe efter dyrene for at se reaktionen. Holdte mig til at efterligne deres lyde, til Matthew og hans families store underholdning - dyr i Danmark og England siger ikke det samme... Hold nu op, dyresprog??!

Min første, og sandsynglivis også sidste, erfaring med the famous Fish'n'Chips. Fy fa'en for en omgang. Jeg havde det fysisk dårligt resten af dagen, og jeg plejer da ellers godt at kunne klare, endda til tider nyde, en omgang friture! Men det her, føj, selvom der er et godt stykke ægte fisk inden i. FØJ! Highly overrated!

Det andet traditionelle mad jeg har prøvet indtil videre, har til gengæld været godt! Carvery pub lunch på en søndag, er for eksempel ikke at kimse af! Jeg mangler stadig at prøve ricepudding og shepherds pie, jeg glæder mig! Men det er godt nok et mave-shok, når nu jeg er vandt til Portugiser-mad!

England - det er sgu da mere picturesque end forventet! Nogen ville jo ligefrem kalde det pænt og idyllisk!

HURRAA! En avis der kun trykker positive nyheder. Hermed ikke ment at de kun trykker irrelevante eller mindre news worthy ting. Men alt bliver skrevet om, med et positivt perspektiv. Det var dog forfriskende at finde et sådan lille lokalt mesterværk! Og det var også spændende at læse indholdet, yderst lærerigt! Halløj danske presse, var det ikke noget!

Mere engelsk idyl! Igen, det er jo ren Postmand Per.

Idyl idyl i støvregn... Solen har nu mest skinnet herovre!

Et typisk engelsk landhus... hmm, er det ikke det vi kalder en bondegård? Puh, det er da godt jeg lige får holdt det danske ved lige - s.k.r.æ.m.m.e.n.d.e!

Verdens (måske) bedste klatretræ. Emil, kommer du og prøver det af sammen med mig?

Leg med kamera. Det har altså ikke regnet mere end et par regndråber endnu. Så jeg er glad og tilfreds! (Men just in case, har jeg altid min paraply med i tasken - det har jeg altså aldrig haft før!)

Typisk Nordengelsk gade. Her boede mine-, stål- og kularbejderne tidligere. Nu bor unge familier eller studerende typisk i disse huse. Især i Sheffield. De er privatejede, og så bor man sammen 4-10 studerende, indlejet på værelser for 12 måneder (selvom semesteret slutter før - det er noget værre optrækkeri!) Men meget sjovt, de synes det er dybt besynderligt hvordan de fleste studerende i Danmark bor i lejligheder. Jeg synes det er meget specielt at bo i hus (som ikke er mors og fars!) Laeg i oevrigt maerke til at bilerne jo altsaa holder i den forkerte side af vejen - jeg er flere gange dagligt ved at blive koert ned, dels fordi jeg er vandt til Portugal, hvor bilerne SKAL stoppe for fodgaengerne (saa jeg gaar ud uden at kigge mig rigtigt for), dels fordi jeg kigger til den forkerte side.. jamen altsaa! :)

Mit hus. Det mindste klemt inde imellem de andre! (det med et lille skilt på!)  Ben bor i stueetagen, James bor på 1. salen ud til vejen. Matthew og jeg har et værelse til den anden side på 1. salen, det bliver nu kun brugt til at hænge tøj til tøre og opbevare James' trommesæt. Og så har vi to værelser på loftetagen. Det er ren luksus. Lige nu sidder jeg fx i kontoret... det er der sgu da ikke mange studerende der kan sige. Det er nu ikke så luksuriøst som det kan lyde. Men alt udemærket og Ben og James er søde fyre. En sjov blanding af mennesker, Matthew og jeg, Ben som er arkitektstuderende, rockclimber og verdensomrejsende (bogstaveligt talt!), James der er personlig træner, trommeslager, arkitektstuderende og tømrer... tjaa, der er da noget at snakke om!! De er cool, og det kører!

"To play it safe is not to play" Bare fordi det er godt at huske!

Sjov plante i Cornwall.

Graffitti i Sheffield. Det er sindsygt godt lavet når det ses live, men er en smule deprimerende!

Fanget frø. Forresten, hvis I kan lide grafitti med et politisk og kunstnerisk indhold, så prøv at google Banksy. En engelsk grafitti kunstner, ingen ved hvem han er, men han er verdensberømt og dygtigt. Jeg smider lige et link ind til jer. http://www.google.co.uk/images?hl=en&rlz=1I7GGLD_da&q=banksy&um=1&ie=UTF-8&source=univ&ei=nhi-TOyGIN-O4gaPj7GkAQ&sa=X&oi=image_result_group&ct=title&resnum=1&ved=0CDEQsAQwAA Se på det. Hans grafitti er altid lavet med noget allerede eksisterende, og med et politisk budskab.

Engelsk fodbold. Sheffield United vs. Burnley. Vi sad med Burnley fansene. Jeg kunne forsvare det, dels fordi det er Matthews hjemmehold, og dels fordi de er bedre en Sheffield United, men især fordi deres målmand er dansk. Jeg skulle have råbt til ham, så kunne vi måske være kommet backstage (yeah right).

Brian Jensen, dansk målmand for Burnley - livet som målmand ser da meget godt ud!

Læg mærke til hatten. Det er ikke for sjov. ALLE politimænd skal have den på som et symbol på autoritet. Jeg kunne kun grine af dem - ej men altså, engelsk konservatisme er da til at kaste op over.

I næste uge håber jeg at kunne smide nogle billeder ind af Sheffield, universitetet og mine venner. Jeg skal i byen på lørdag et sted der hedder "Pop-tarts", er en smule bekymret for hvad et sted med sådan et navn indebærer. Men jeg er overbevist om at mine people watching skills kommer i brug, og mon ikke jeg får trukket på smilebåndet af en brite eller to..

Og livet koerer paa - uge tre i Postmand Per land...

Min sidste uge har vaeret temmelig dramatisk, og fyldt med oejenaabnende kulturshok (puh - sikke et ord naar ae, oe og aa ikke eksisterer - jeg beklager). Ugen har vaeret fyldt med alt fra videnskabeligt bavl til fest og ballade ogsundhedstrip og fodbold English style.

Foerst fik jeg orden i sagerne, for aabenbart var jeg det man herovre kalder en fraudster. Jeg betalte ikke for mit studium. Og i dette kaere England, saa er det jo et 'no go'. Jeg modtog en mail fra uni om, at hvis ikke jeg prompte fik orden i sagerne, ja saa ville de invitere mig til at stoppe paa universitetet. En hidtil uhoert hoeflig maade at sige: de ville smide mig ud. Med hjertet pumpende stroeg jeg op i alenlange kineser-koer, lettere febrilsk oevende min lille "smid mig ikke ud" tale - det skulle jo gerne komme rigtigt ud af munden paa mig, naar jeg forsoeger mig paa engelsk. Og minsandet, kvinden bag skranken gav mig elevatorblikket og fik paa draevende jysk proklameret "du er da vidst dansk, ik!?" Saa der kom styr i sagerne, og jeg er nu en pligtopfyldende studerende. Aah, det var dejligt med lidt dansker.

I maengden af mindre spraengfarlige emner, saa var jeg til eksamen, mindsandten. Ja, jeg siger bare velkommen til. Men det gik straalende. Minsandten saa godt, at jeg blev opfordret til at skrive en phd og bevaege mig imod en akademisk karriere. Ja det er da nye boller paa uddannelsessuppen, egaa'ik!

Oplaegget overstaaet, ja saa skulle der da oel til. Saa yours truly fik arrangeret en bytur for mit hold og dem fra International Political Communication. Vi er ligesom journalistiskkens sorte faar, fordi vi ikke bliver "rigtige" journalister, men er mere akademiske. Saa vi maa jo holde sammen i stedet. Paa rigtig engelsk maner tog vi paa pub og saa fodbold (ja, det var altsaa ikke en del af planen!), men det gav da en vis stemning! Det var en ret sjov blanding af mennesker, englaendere, kinesere, indere, graekere, mexicanere og en enkelt lille dansker. De virker alle til at vaere ret interesserede i, og imponeret over Danmark - det er jo altsaa meget rart at opleve at Muhammed-tegningerne trods alt ikke har oedelagt alles tiltro til os. Men aftene var en succes og vi fik dub step'ed os igennem natten og menneskemylderet - fordi ja, tirsdag er en stor bytursaften herovre. Ligesom samtlige af ugens resterende dage. Jeg forstaar godt, at de bliver lidt smaablaevrede om maven herovre med den maengde alkohol de indtager!

Som min mors datter, har jeg generne tro allerede snydt mig ind til gode oplevelser. De "rigtige" journalistkurser fik pa anden dagen af vores semester et tilbud om at arbejde for the Guardian, en af Englands stoerste (og bedste) aviser. Den er selvfoelgelig venstreorienteret. Jeg fik dem, sammen med Lisa og Jess, overtalt til at lade os vaere med. Saa jeg har brugt nogle timer paa at ringe rundt og interviewe forskellige engelske kommuner om de forventede effekter af regeringens sparingsplaner - ja, det lyder kedeligt - men det er faktisk spaendende at snakke om, hvilke effekter sparingsplaner helt konkret faar. Isaer naar vi saa er med til at lave en artikel i the Guardian bagefter. Frem ad med mig!

Men det er altsaa svaert det der engelske sprog!

Loerdag blev jeg taget med til aegte engelsk 1. divisions (or whatever the name is) fodbold. Sheffield United (et af holdende fra Sheffield) mod Burnley (Matthews foedeby og  engelske yndlingshold). Saa vi sad selvfoelgelig med udebaneholdets fans. Det var en oplevelse! Hooliganismen er aabentbart paa vej tilbage i England - ihvertfald maa der ikke drikkes oel paa pladserne, kun i gangene bagved stadion. Der er sat net op hele vejen rundt om udebaneholdets fans (ja, ogsaa ovenover dem) - i tilfaelde af at der bliver smidt ting mod fansene. Man kan ikke vise sin holdtroeje, hvis man har saadan en paa, foer man er inde paa stadion - dette er af hensyn til ens egen sikkerhed i gaderne... det er altsaa en noget anderledes oplevelse allerede end en fodboldkamp paa Arena i Aarhus hvor en stadionpoele og en stor fad er en integreret del af kampen for mange!
Til denne kamp blev jeg til tider i tvivl om, hvorvidt man tog til fodboldkampe for at se bold, eller om det mere var for at skabe en stemning fansene imellem. Der blev kaster ikke saa faa haandtegn og "dig og mig udenfor"-tegn og tabere osv. til hinanden. Heldigvis var der ikke ret meget handling bag ordene og gaderne var fredelige efter kampen. Som, meget ufortjent, endte 3-3. Burnley skulle have vundet!! Men saa maa de jo laere at forsvare bedre!

Der er sket en del mere, som jeg vil skaane jer for. Fx er de 33 chilenske minearbejdere kommet ud af deres mine, hvilket i vel ved. Men ved I ogsaa at USA har et reality mineshow paa skinnerne, med premiere til April. Den chilenske president tog en stykke klippe fra den chilenske mine med til den engelske dronning, som tak for at han maatte besoege hende. Det synes jeg var pudsigt, det er jo ikke det samme som Berlinmurens fald.
Dagen efter at minearbejderne blev forenet med deres familie, kollapsede en mine i Kina og fangede 11 minearbejdere - denne begivenhed har ikke rigtigt faaet daekning. Det foerer mig til den konklusion, at nu har vi daekket en mine-tragedie, saa behoever vi ikke bekymre os om miner og minearbejderes forhold laengere. Eller maaske kan vi bare bedre lide Chile?

Min anden yndlingsnyhed denne uge var da jeg paa pol.dk laeste at man, hvis man tager til Hong Kong nu kan blive gift paa McDonalds - det er jo fremragende. Begrundelsen for dette er, at der har vaeret oeget efterspoergsel, fordi folk gerne vil giftes hvor de havde deres foerste date eller moedtes. Er jeg den eneste der synes det er en lille smule trist??

Jeg vil stoppe for nu, men fortsaette naar mit tastatur har ae, oe og aa og billeder kan uploades til at vise min verden!
Forresten, en forklaring paa titlen "Postmand Per-land" foelger naar billeder kan komme ud!!!

Ankommet - og lidt til!

Ankommet til the UK - nationen som har fish'n'chips som nationalret, spiser chips og drikker cola som var det frugt og vand (jeg kender en familie hvor 23l. cola ryger indenbors ugentligt!), og ikke mindst nationen der kan bryste sig af, at have de bedste kvinder i verden til at stolpe rundt paa meterhoeje stilletter. UK er ogsaa nationen som huser the Peak District og Lake District, Stonehenge og Cornwall. Og ikke at forglemme, landet som er vaert for Glastonbury festivalen. Tjaa, mine fordomme hverken var eller er smaa. Heldigvis er nogle af dem allerede aendret.
Jeg vil paa denne blog forsoege at fortaelle jer om, hvad jeg laver, hvad jeg ser og oplever, og i det hele taget hvad der er omkring mig. I er velkomne til at kommentere, skrive, spoerge osv. herinde!
 Ellers fx saette mig opgaver jeg skal forsoege at finde ud af mens jeg er herovre i faarenes land (Ja, Uffe advarede mig om, at det er faar everywhere - jeg slog det lidt grinende hen, men han havde ret havde han. Her er faar OVERALT! Mere om det senere, maaske!)