Let it snow, let it snow, let it snow!

Oh the weather outside is frightful

But the fire is so delightful

And since we've no place to go

Let it snow, let it snow, let it snow

I er nu ikke længere det eneste land, der er ramt at sneens rusken med alt hvad det indebærer af hygge og varme, såvel som våde strømper og røde næser. Sneen har gjort sit indtog, og dét med eftertryg. Hele Sheffield er lagt øde hen i et vinter idyllisk landskab, hvor alle lyde dæmpes af snedyngerne, alle lys fra vinduerne skinner "varmt" ud på sneen, og gaderne og parkerne er fyldt med snottede unger der stråler af glæde mens de drøner ned af bakkerne på deres kælke... eller nåå nej! Dette billede var faktisk ret realistisk i lørdags. Jeg blev overrasket over hvordan alting her gik i stå (og stadigvæk er gået i stå). Fædre drønede ned af bakkerne med deres unger med røde snotnæser ivrigt løbende op af bakkerne for bare én tur mere. Det var fremragende. Men hvad der var en ny oplevelse for mig, var at se alle de studerende, som aldrig rigtigt har oplevet sne før.

Det begyndte at sne fredag nat ved 1-tiden, vi sad lunt og godt i en bar og drak nogle øller, som det hører sig til en fredag aften! Verden udenfor var mere eller mindre slumret hen; de der skulle i byen var stavret afsted, og resten var gået i seng (nogle få sad i baren som os). Pludselig faldte de første, og længe ventede, snefnug, og et tæppe var hurtigt lagt udenfor. Men ikke så snart som faldt de første fnug, var gaden FYLDT med liv - jeg ved ikke hvor alle de mennesker kom fra, men gaden blev ændret fra natte-ro til et virvar af snefnug, snebolde, kameraer, glidebaner og igen... dryppende næser. De "nytilkomne til sneens verden" rendte rundt i en vild sneboldkamp i korte bukser, t-shirts, strømpesokker og ikke meget andet. Det var absolut fremragende, deres øjne strålede - og jeg tror at ca. en million billeder blev taget og sendt rundt omkring i verden. Overraskende nok, så kendte mange af dem alle de beskidte tricks i en sneboldkamp! ... jeg vandt, selvfølgelig, vores! :) Men jeg var også den eneste der havde eskimo-jakke, vanter, hue, støvler osv. på... man skulle fandme tro at selv englænderne ikke havde set sne før.. enten dét, eller også er de utroligt tro imod deres mode. Fordi ikke under nogle omstændighederne tog pigerne så meget som strømpebukser, jakke eller en trøje der dækkede maven og armene på, nej, man kan jo ikke bukke under for kulde....vel!

Det stod i stor kontrast til min onkels yndlings ordsprog "Der findes ikke dårligt vejr, der findes dårlig beklædning" - et ordsprog jeg tror er meget kendetegnene ved danskere!

Det idylliske billede er, lidt, ændret i dag. Sneen har ændret sig til sort slud på vejene, og den umiddelbare entusiasme har lagt sig. Ikke destro mindre er det stadigvæk pænt, og god dansker som jeg er, har jeg heldgvis nok tøj på - så mit smil sidder stadigvæk (for det meste) klistret til ansigtet. Da jeg kom hjem i dag, så der sådan her ud, når jeg kiggede ud af mit vindue!

Tja, og entusiasmen var såmænd også stadig at finde.. jeg kom hjem til et hus, hvor alt lys brændte og døren ikke var ordentligt låst... drengene havde haft for travlt med at komme ud i sneen til at slukke, lukke og låse efter sig.. længe leve barnlig glæde :)

Af andre barnlige ting vi heldigvis har fundet på i det lille hus på bakken, var at skære græskar ud omkring Halloween. Jeg var nok den mest entusiastiske, eftersom det var min første Halloween.. og mit græskar blev godt :) Desværre kom James til at lege boksepude med sit græskar i en brandert, så det var kun Ben, Matthew og jeg der fik lavet et færdigt resultat til at pynte vores hus til vores halloween fest. gæt hvilket et der er mit... jeg har ikke manipuleret..



Til de af jer, der måske ikke synes det ser helt sikkert ud, det Matthew har gang i.. så var det det heller ikke... der var gang i knive, skeer, skype-samtale, opskrift, julegaver, fjernsyn og musik på én gang... var det noget med at drenge ikke kan multi taske??

Som sagt, jeg glædede mig til min første halloween.. mest fordi at alle så skulle klæde sig ud, og pigerne ikke behøvede forsøge at være sexede..det viste sig, at jeg var den eneste der havde den indstilling! Jeg var meget overbevist om at jeg var suuuper godt klædt ud som Chuck Norris, og jeg levede mig fuldt ind i rollen hele aftenen.. dette billede ændrede lidt mit syn på sagerne, umiddelbart ligner jeg mere en svanset politimand fra 80'erne, end master og disaster Chuck Norris (jeg kan forresten okring 200 Chuck Norris jokes nu, hvis nogen skulle få brug for det!) Jeg synes mine bofæller er yndige - og foreslog også Matthew at han skulle klædes ud som cancan-danser, jeg syntes ligesom det passede sig hvis vi var Chuck Norris og hans ho's... men nej..

En anden event, som er med til at holde julen lidt for døren i England, er bonfire night, eller Guy Fawkes night (ham der sprængte det engelske parlament i stykker i 1900-hvidkål). En hundekold aften, hvor man får lov at betale i dyre domme for at komme ind på en plads og betale flere penge for at prøve forlystelser, spise mad, drikke, se et bål og lidt fyrværkeri.... godt jeg elsker alle de ting, ellers havde jeg nok følt mig lidt snydt.. :)

 
I morgen kommer mor og far, forhåbentligt! Jeg krydser alt hvad krydses kan, for at ders fly flyver og toget går! Så er dette det første sted vi skal hen. The Sheffield Tap, stedet med 220 flaskeøl og 20 fadøl - det er lige noget for os :)Jeg har glædet mig i en hel måned til at vise far det sted!

Og forresten, de har fanget noget rigtigt, de englændere! Julen starter først omkring d. 1. december herovre (at de så ikke har forstået at Jesus ikke er født d. 25. men d. 24... ja, det hæmmer ærligt talt lidt min respekt for det..!) Ingen julesange, julekataloger, juleglimmer eller pynt før december. Lysene i gaderne blev tændt i søndags (1. advent), og der åbnede alle julemarkederne også. Så jeg er ikke træt af jul, og jeg GLÆÆÆDER mig til at komme hjem!
Stort knus til jer alle!