Billeder fra Brasilien II

Saa blev det tid til naeste runde af billeder fra Brasilien. Vi er stadigvaek i Pipa paa de fleste af disse billeder. Dejligt sted. Jeg beklager der ikke er saa mange billeder af os, men jeg var afsted med en fyr, som helst tager billeder af firben (jeg har inkluderet et absolut minimum - jeg tror vi har 100 billeder bare af skide firben). Heldigvis er der da ogsaa billeder af lidt andet end firben :) 

Vores foerste dage med kitesurfing. Vi blev hentet af Leco og Kaka Begge to virkeligt dygtige kitesurfere, og fulde af jokes. Leco lignede helt aerligt en gut fra Taleban, som de fremstillede i medierne, saa det var selvfoelgelig ogsaa foerste joke. Heldigvis smilede han en hel del mere :) Paa vej ud til "the middle of nowhere" hvor vi skulle undervises (saa ingen kom til skade), skulle vi krydse et par floder, paa billedet ovenfor og nedenunder kan I se vores faerge. Disse hjemmelavede toemmerflaader blev drevet fremad ved at en enkelt mand stagede flaaden fremad, med bil, mandskab osv. 

 Saa kom vi ud til der hvor vi skulle undervises. Det var de smukkeste omgivelser med 28 grader varmt vand og oede sandstrand. Hvilket er meget praktisk naar to begyndere har en kite i luften (som, hvis det gaar galt kan skaere arme og ben af dem, som kommer i kambulage med snorene op til kiten). Denne dag havde vi endnu ikke vaeret i vandet, men oevede os med foerst en lille bitte kite (1 m.) saa en lidt stoerre (3 m.) og til sidst en lidt stoerre (5 m.), saa vi kunne laere at laese og udnytte vinden til at drive os fremad. Det var vildt, adrenalien pumpede mens vi skulle styre kiten til at slaebe os hen af stranden, uden at komme til skade vel at maeke.

 Der var ikke mange andre kite-surfere hvor vi traenede. Men vi fik selskab at to andre, en kvinde og en mand. Kaka fortalte os at det var respektive mestre i kite-surfing i Brasilien. Fint skal det vaere. Desvaerre var jeg ikke helt saa sej som hende - hun var til gengaeld ogsaa virkeligt sej, og kastede sig rundt i vinden med det ene trick flere meter oppe i luften efter det andet.

 Mig i vandet mes Leco gaar i vandkanten og forsoeger at raabe til mig - der var ingen kontakt. Naar adrenalien pumper og vandet bruser omkring oererne paa en, saa er det altsaa svaert at hoere en der er 25 m. vaek. Men det var sjovt.

 Og som I kan se, havde jeg tydeligvis helt og fuldstaendigt styr paa sagerne :)

 Beach buggies - det primaere transportmiddel i det nordlige Brasilien, det eneste der kan komme frem uanset hvor man vil hen. Og saa koerer de paa sukkerroer. Alle tiders!

 

Karneval - lidt en skuffelse. Der hvor vi var, handlede det ikke saa meget om flotte kostumer, samba trommer og rytmer, men mere om at klaede sig ud saa man lignede en idiot (maend skulle klaedes ud som porno-kvinder..og kvinder skulle bare drikke sig fulde..) og saa elleres opfoere sig som en svensker i Koebenhavn. Oev - men det giver da endnu en god undskyldning for at tage tilbage til Brasilien - jeg skal opleve karneval i Rio (eller Salvador eller Recife som ogsaa skulle have fantastiske karneval).

 Vores rute hjem fra kite-surfing timer. Det er sgu da flot... men igen, det minder til tider lidt om Portugal.

 Dette billede viser det ikke saa godt. Men i Pipa var der graffitti overalt, og ikke bare flot grafit/haervaerks graffitti, men graffitti med et formaal. Det viste at man skulle vaere miljobevidst, ryde op efter sig, ikke drikke for meget osv. Pipa Limpa, Pipa Linda (ren Pipa er flot Pipa). Det er da alle tiders.

 Paa vej hjem fra traening koerte vi forbi et KAEMPE mangotrae. Leco smuttede ind og spurgte ejeren om han maatte tage nogle mangoer, jamen ja selv foelgelig maatte han det. Her kom han glaedestraalende tilbage med en KAEMPE pose med maaske 30 modne, soede mangoer som Matthew og jeg fik de fleste af. Mums!

 Karneval i Pipa. Denne herre var saa elskvaerdig at stille op til foto da han saa at jeg var paparazzi paa kantstenen. Senere kom der ogsaa et sambaorkester - de var seje!

 Hostel Zicatela hvor vi boede. Vi var kun i haengekoejerne en enkelt nat. Vi havde egentligt planlagt at rejse, men opdagede saa at baade Matthews og mit kort var blevet kopieret og toemt, saa vi havde hverken penge (til at komme vaek), mad eller et sted at sove. Saa vi fik lov til at sove i haengekoejerne indtil naeste dag hvor vi skulle paa politistationen igen igen og have styr paa sagerne.

 'Asas foram feitas para voar' wings are made to fly, freedom. En lille pynteting paa vores hostel som jeg godt kunne lide. Laeg maerke til den aabne laage saa fuglen kunne komme ud i frihed..

 Paen gade i Pipa. Her laa en af vores (mange) yndlingsrestauranter. En Mexicansk restaurant som lavede billig og god god mad. Bl.a. lavede den en ret der hed 'La Bomba'. Normalt ville jeg principielt holde mig fra den med nogle tanker og et misk-mask af uigenkendelige ingredienser. Men kite-surfing goer en sulten, og noej hvor var det godt! OG vi kunne betale med kort (hvilket var et must eftersom vi havde kort- og pengeproblemer)

 Et af de mange mange mange firben vi saa. Men det her var naermere en oegle end et firben. (Billedet viser det ikke helt godt nok, desvaerre). Det var kaempe stort, og boede inde i vores vaerelse. Vi havde en laengere debat om, hvordan vi kunne faa det ud naar vi skulle sove (Matthew var bange for det, haha) uden at goere det fortraed. Selvom jeg overvejede at det kunne vaere sjovt at se, om det rent faktisk taber halen naar det bliver bange. Vi endte med den dyrevenlige loesning (du havde vaeret stolt, Lone).

 En utroligt bred og utroligt hvis og utroligt picturesque strand nord for Natal. Det var en mellemstation for at komme videre til paradiset Galinhos. Det vidste sig at der ingen billige hostels var, kun dyre, luksuspraegede baeredygtige og miljoevenlige hoteller for rige europaere..... Vi fandt et som virkelig var laekkert (og dyrt), men hotelejeren forbarmede sig over os, da hun rimelig hurtigt fangede at vi ingen penge havde,men det var for sent til at rejse videre. Saa hun gav os en KAEMPE portion pasta og saftevand (!) til aftensmad, og lovede os at morgenmaden var det hele vaerd. Hvilket den virkelig ogsaa var. Heldigvis var det et  utroligt flot og meget oede sted med rigtig gode caipirinhas paa stranden.
Der var heller ingen lysforurening, saa der var den mest fantastiske stjernehimmel jeg laenge har set.

 fiskere der kan staa/sidde paa vandet. Samme sted som ovenfor.

 Endnu et kaempe firben.

 Beach buggt tur paa vej til Galinhos. Den eneste maade at komme til Galinhos paa, var at koere i buggies langs stranden. En utroligt flot tur - desvaerre endte den med en ordentlig omgang solstik til mig. Det er jo svaert at opdage hvor varmt der er, naar man sidder i en vindblaest bil. Retrospektivt kan jeg nu godt se at jeg sad med knolden direkte i solen i 40 grader i middagsheden og lidt til - maaske ikke det smarteste. saa har jeg proevet det med.

 Det foerste sted Portugiserne gik i land i Brasilien i 1700-hvidkaal. Jeg fatter ikke hvad de saa i det sted, i fht. saa mange andre steder i Brasilien - her var intet andet end sand, sand og mere sand. Og varme.

 Samarbejde efter en nat paa havet!

 Aergeligt sted at have en oedelagt knallert - der var nok en times gaatur (uden at traekke paa en tung knallert) i hver retning, inden man kom til noget som svagt kunne betegnes som en by med en sted der kunne fikse knallerten.

 Flot Brasilien!

Matthew var fan af kold kokosnoed som drik - det skulle vaere ih og aah saa godt for fordoejelse, laeskelse osv. Men det var altsaa noget pjask i mine oejne.

Om et par dage kommer der lidt flere billeder - de bliver sjovere jo taettere paa Belem og Amazonas vi kommer.